Hvad er stamceller? means “What are stem cells?” This is part of our SCOPE stem cells not lost in translation project.
Hvad er stamceller?
Menneskekroppen indeholder hundredevis af forskellige celletyper, der er vigtige for vores daglige helbred. Disse celler er ansvarlige for at vores krop fungerer som den skal hver dag, dvs. hjertet slår, hjernen tænker, nyrerne renser blodet, hudceller bliver fornyet når de døde celler falder af, og så videre. Stamcellers unikke funktion er at lave alle disse andre typer celler i kroppen. Stamceller leverer så at sige nye celler. Når stamceller deler sig, kan de lave flere af sig selv, eller de kan lave andre typer af celler. For eksempel kan stamceller i huden lave flere hudstamceller eller de kan lave specialicerede (differentierede) hudceller, der har deres egne specielle funktioner, som f.eks. at lave pigmentet melanin.
Hvorfor er stamceller vigtige for dit helbred?
Når vi får skader eller bliver syge, bliver vores celler skadede eller de dør. Så bliver vores stamceller aktiverede. Stamceller har den funktion, at de reparerer vores beskadigede cellevæv og de erstatter andre celler når disse løbende dør. På denne måde holder vores stamceller os raske og forhindrer os i at blive gamle før tid. Stamceller er ligesom kroppens egen hær af mikroskopiske læger.
Hvad er de forskellige typer af stamceller?
Stamceller findes i mange forskellige former. Forskere mener at alle organer i vores krop har deres egne typer specifikke stamceller. For eksempel er vores blod lavet af blodstamceller, også kaldet hæmatopoetiske stamceller. Men stamceller er også tilstede allerede i de tidligste stadier af fosterudviklingen, og forskere kan dyrke disse celler (få dem til at gro og dele sig) som såkaldte “embryonale stamceller”. Grunden til at forskere er optagede af embryonale stamceller, er at disse cellers naturlige funktion er at opbygge alle organer og væv i kroppen under fosterets udvikling. Det betyder at embryonale stamceller, til forskel fra voksne stamceller, teoretisk set kan lokkes til at danne næsten enhver anden af de hundredevis af specialiserede celletyper i menneskekroppen. En blodstamcelle kan for eksempel kun lave celler i blodet, mens en embryonal stamcelle kan lave cellerne i blod, knogle, hud, hjerne og så videre. Derudover er embryonale stamceller programmerede til (dvs. har aktiveret de gener der styrer programmerne til) at opbygge væv eller endda hele organer, hvilket voksne stamceller ikke kan. Det betyder at embryonale stamceller har en større naturlig kapacitet til at reparere organer der er helt eller delvist ødelagte. De embryonale stamceller forskere bruger i laboratoriet er taget fra overskydende fostre fra fertilitetsbehandling. Disse fostre er lavet i en celledyrkningsskål i laboratoriet og er kun et par dage gamle. De ville normalt blive smidt ud, men kan i stedet gives til stamcelleforskere.
Hvad er iPS eller inducerede pluripotente stamceller?
Forskere og læger er begejstrede for denne nye type stamceller kaldet “iPS-celler” fordi iPS-celler har næsten de samme egenskaber som embryonale stamceller, men ikke er taget fra et foster. Derfor er der ikke nogen etiske overvejelser omkring brugen af iPS-celler. Derudover er iPS-celler lavet fra patientens egne somatiske celler (’ikke-stamceller’), hvilket betyder at iPS-celler vil kunne gives tilbage til patienten uden risiko for afstødning pga. immmunreaktion, en vigtig problemstilling ved enhver transplantation af stamceller.
Hvad er fremtiden for stamceller og hvordan vil de kunne ændre din behandling hos lægen?
Stamceller har naturligt den funktion at de erstatter syge eller gamle celler, og derfor har forskere fået den idé at bruge stamceller som behandling for patienter med en lang række sygdomme. Teorien er at man ved at give syge patienter stamceller eller specialiserede (differentierede) celler lavet af stamceller kan bruge stamcellers naturlige evne til at reparere til at gøre patienten rask igen. Hvis en patient for eksempel får et hjertetilfælde, kan vi transplantere stamceller ind i patientens hjerte, med det formål at stamcellerne reparerer det ødelagte væv i hjertet. De naturligt tilstedeværende stamceller i vores krop har kun en begrænset evne til at reparere de skader vi får i kroppen. I eksemplet med hjertet har stamcellerne i hjertet ikke mulighed for at reparere en så omfattende vævsskade som et hjertetilfælde giver, men en transplantation af millioner af stamceller ville være langt mere effektiv til det. Så ved at give patienter transplantationer med stamceller øger vi kroppens evne til at hele mere end de naturligt forekommende stamceller ville være i stand til. Der er stadig nogle udfordringer der skal løses for at stemcelleterapi bliver mere almindelige, såsom sikkerhed idet der er en risiko for at stamceller danner tumorer, og afstødning. På trods af det vil stamceller transformere medicinsk behandling og måske vil de fleste af os om kun 10 – 20 år kende nogen, eller selv være blandt dem, der har fået en stamcelletransplantation.
Hvilke stamcellebehandlinger er tilgængelige nu og hvorfor anbefaler de fleste læger at man kun overvejer disse behandlinger med forsigtighed og som en sidste udvej?
Endnu har forskere kun bevist at få tilgængelige stamcelletransplantationer er både sikre og effektive. Det bedste eksempel er knoglemarvstransplantation. Alligevel tilbydes og reklameres der for mange stamcellebehandlinger rundt om i verden uden bevis for at de virker eller er sikre. Disse behandlinger får ofte stor mediedækning, mest når kendte personer såsom sportsstjerner får behandlingerne. Generelt advarer forskere og læger på stamcelleområdet patienter mod sådanne behandlinger, fordi det er usikkert hvorvidt de faktisk virker og/eller er sikre. Nogle patienter er døde pga. behandlingerne. Så selv om det er fornuftigt at overveje alle muligheder når man står overfor en uhelbredelig sygdom, anbefaler vi at du kun overvejer stamcellebehandling som en sidste udvej og efter at have talt med din egen læge om det.
To Danish, Translated by Janny Marie L. Peterslund, PhD stem cell biology